Afdragsfrihed: smart værktøj eller dyr sovepude?

Få emner i privatøkonomi deler vandene som afdragsfrihed. For nogle er det et fornuftigt redskab til at styre likviditet. For andre er det at bo til leje i sin egen gæld. Begge lejre har fat i noget.

Hvad det er

Med afdragsfrihed betaler du i en periode, klassisk op til ti år, kun renter og bidrag på realkreditlånet, ikke afdrag. Ydelsen falder markant, men gælden står stille. På et lån på 2,4 millioner kan forskellen i månedlig ydelse være flere tusinde kroner.

Pengene er ikke sparet, de er udskudt. Efter den afdragsfri periode skal samme gæld afdrages over færre år, og ydelsen stiger tilsvarende. Det er hele diskussionen i én sætning.

Hvor det giver mening

Dyrere gæld først: har du billån eller forbrugslån til høje renter, er det matematisk oplagt at minimere afdraget på den billigste gæld, realkreditten, og skyde alt ind mod den dyre. Afdragsfrihed som gældssaneringsværktøj er svær at argumentere imod.

Midlertidigt pressede år: barsel, enkeltindkomstperioder, en virksomhed i opstart. Afdragsfrihed kan købe ro i en afgrænset periode, hvor alternativet var at sælge eller misligholde.

Solid friværdi og disciplineret opsparing: nogle vælger bevidst at lade boliggælden stå og i stedet investere eller afdrage andet. Det kan være rationelt, men det kræver, at pengene faktisk bliver investeret og ikke bare forbrugt. Det er her, soveduden lurer.

Hvor det er farligt

Hvis afdragsfriheden er det, der får budgettet til at hænge sammen fra starten, er boligen reelt for dyr. Så er der ingen buffer den dag, perioden udløber, renten stiger eller livet ændrer sig, og man er tvunget sælger i stedet for frivillig.

Bemærk også bidragssatsen: realkreditinstitutterne tager højere bidrag for afdragsfrie lån, og for lån med høj belåningsgrad kan afdragsfrihed være dyr eller utilgængelig. Friheden er ikke gratis, selv i perioden.

Regn på exit, før du går ind

Det vigtigste spørgsmål er ikke "hvad sparer jeg nu?", men "hvad sker der, når perioden slutter?". Få banken til at vise ydelsen efter afdragsfriheden, ved uændret rente og ved et rentehop. Kan budgettet bære det tal med god margin, er du reelt fri til at vælge. Kan det ikke, har du svaret.

Og hav en plan for de frigjorte penge, skriftligt, om det så bare er en fast overførsel til investering eller ekstraordinære afdrag på anden gæld. Afdragsfrihed uden plan ender erfaringsmæssigt som forbrug.

Det praktiske

Afdragsfrihed er hverken synd eller frelse. Det er likviditetsstyring. Brugt med et formål og en exitplan er det et fint værktøj. Brugt til at strække sig efter en bolig, man ellers ikke havde råd til, er det den dyreste sovepude på markedet.