Udestuen: rummet mellem hus og have
En udestue forlænger sæsonen med flere måneder i begge ender. Her er hvad der afgør, om den bliver brugt eller blot ser pæn ud.
Udestuen er et særligt dansk fænomen: et rum, der hverken er helt inde eller helt ude, og som i marts og oktober er det bedste sted i hele huset. Solen varmer gennem glasset, mens det stadig er for koldt at sidde på terrassen.
Men udestuer er også blandt de rum, der oftest ender som møbelopbevaring. Forskellen ligger i nogle få beslutninger, der træffes, før den bygges.
Uopvarmet eller opvarmet
Den klassiske udestue er uopvarmet: enkeltglas eller lette termoruder, ingen isolering i nævneværdig grad, og en sæson, der løber fra marts til oktober. Den er billigst at bygge, typisk fra 100.000-250.000 kroner afhængig af størrelse og kvalitet, og den kræver i mange tilfælde kun en byggeanmeldelse.
Den opvarmede vinterhave er reelt en tilbygning med meget glas. Den skal isoleres og opfylde energikrav, den kræver byggetilladelse, og prisen ligner en tilbygnings. Til gengæld kan den bruges hele året og tælle med i boligarealet.
Vær ærlig om, hvad du reelt vil bruge rummet til. En uopvarmet udestue, der forsøges brugt som helårsstue med en varmeblæser, bliver både dyr i strøm og klam i klimaet.
Orienteringen afgør klimaet
En sydvendt udestue er en solfanger. Skøn i april, men let 40-50 grader varm i juli uden afskærmning og udluftning. En østvendt fanger morgensolen og er behagelig det meste af dagen. Vestvendt giver aftensol og lune sensommeraftener.
Uanset retning er to ting obligatoriske: oplukkelige partier i god størrelse, gerne i begge ender så der kan skabes gennemtræk, og solafskærmning, enten udvendige screens eller markiser. Indvendige gardiner hjælper kun lidt, når solen først har passeret glasset.
Gulvet og overgangen
Gulvet skal kunne tåle temperatursvingninger og lidt fugt: klinker, fliser eller kompositplanker fungerer, massivt trægulv arbejder for meget i et uopvarmet rum.
Overgangen til huset er værd at ofre omtanke på. En pæn dobbeltdør eller et stort skydeparti mellem stue og udestue gør, at rummene kan låne af hinanden: udestuen føles som en del af huset, og stuen føles større, når partiet står åbent.
Det praktiske
Tegn udestuen ind på husets plantegning, før du henter tilbud. Så kan du se, hvilke vinduer i det eksisterende hus den kommer til at dække, hvor skyggen falder, og om der stadig er en god udgang til haven.
Og tjek lokalplanen. Udestuer tæller i bebyggelsesprocenten, og i nogle områder er der regler for, hvor tæt på skel de må stå.
Prøv det selv
Åbn editoren og tegn din egen plantegning. Gratis og direkte i browseren.
Start gratis plantegning →