De typiske danske lejligheder og hvad du bør vide om dem

En 3-værelses lejlighed i en karré fra 1903 har næsten intet til fælles med en 3-værelses i et nybyggeri fra 2022. Begge har tre værelser, men måden de bruges på, ligger i to forskellige verdener.

Hvis du leder efter en lejlighed eller skal sælge en, hjælper det at forstå hvad de typiske typer kan tilbyde. Det gør det også nemmere at vurdere om en plantegning matcher det område, du står og kigger på.

Karré-lejligheden fra slutningen af 1800-tallet

De fleste danske bymidter er bygget af karré-bygninger fra perioden 1880-1910. De er kendt for høje lofter, store enkeltværelser og en grundplan, der følger gadeforløbet udvendigt.

En typisk karré-lejlighed har gangen langs den ene side, med rum der åbner sig en efter en. Køkkenet ligger ofte i gårdsiden, fordi det var her bagtrappen blev anbragt for tjenestepiger og varer. Stuen vender ud mod gaden, og soveværelserne er fordelt rundt om.

Det charmerende ved layoutet er rumhøjden og lyset. Det mindre charmerende er, at rummene ikke altid hænger logisk sammen. Du kan have et meget langt gangareal, der opsluger 10 procent af boligens samlede areal uden at bidrage til noget brugbart.

50'erne og 60'ernes funktionalistiske rækker

Efter krigen kom et byggeboom, hvor familieboliger blev opført i store mængder. Det er de 3-værelses lejligheder du finder i Brøndbyøster, Albertslund og store dele af Aarhus' forstæder.

De er kendt for stærk funktionel adskillelse. Køkkenet er køkken, stuen er stue, soveværelserne er soveværelser. Alt er på 60 til 90 kvadratmeter, og rummene er typisk små men effektive. Layout’et er rektangulært, ofte med en lang midtergang.

Det praktiske ved layoutet er at intet kvadratmeter er spildt. Det upraktiske er at man ikke kan ændre meget uden at fjerne bærende vægge. Mange af de her ejendomme er stadig kendetegnet ved køkken-i-eget-rum, hvilket nogle elsker og andre hader.

Punkthuse fra 70'erne

70'ernes punkthuse er højhusene du finder i Albertslund Syd, Vollsmose og dele af Brønshøj. Lejlighederne her er ofte 70-110 kvadratmeter med generøse altaner og fleksible grundplaner.

De er bygget med skillevægge der ikke er bærende, hvilket betyder at du teknisk set kan flytte rundt på dem. Det er en kæmpe fordel hvis du vil renovere. Køkkenet ligger oftest centralt, med soveværelser i den ene ende og stue i den anden.

Bagsiden er at byggematerialerne har deres alder. Betonen er typisk slidt, og isoleringen er sjældent på moderne standard. Mange af de her boliger er blevet renoveret de seneste 10 år, så det er værd at undersøge bygningens stand før køb.

Nybyggeriet fra 2010 og frem

De moderne lejligheder bygges efter andre principper. Den åbne planløsning dominerer. Køkken, alrum og stue er typisk slået sammen til ét stort rum. Soveværelserne ligger som regel langs den ene side, med badeværelse i nærheden.

Lejlighederne er ofte mindre end i 70'erne og 80'erne, til gengæld er hver kvadratmeter brugt mere effektivt. Skab i vægge, fleksible løsninger og store vinduer er standardudstyr.

Det her layout fungerer bedst for moderne livsstil, hvor man laver mad og opholder sig sammen, frem for at have køkken og spisestue adskilt. Det fungerer mindre godt, hvis du har brug for stille zoner. Lyden fra køkkenet bæres direkte ind i opholdsrummet, og det kan være træls hvis nogen ser TV mens en anden vasker op.

Hvad bør du kigge efter på plantegningen?

Når du studerer en plantegning, så kig efter to ting. Det første er flowet. Hvor lang er gangen, og hvor mange døre åbner sig ud til den? En lang gang med ingen rum til siderne er spildt areal. Et godt flow har korte forbindelser mellem de mest brugte rum.

Det andet er placeringen af badeværelset i forhold til soveværelserne. I familieboliger bør badeværelset være tilgængeligt uden at gå igennem et andet rum. Hvis det ikke er, så er det et tegn på en grundplan der er blevet kompromitteret undervejs.

Plantegningen kan også afsløre om der er et reelt indgangsparti. Mange ældre lejligheder mangler det, og du ender med at træde direkte ind i køkkenet med våde sko. Det er ikke en dealbreaker, men det er et komfortspørgsmål.

Sammenlign din egen plantegning med boligtypens norm

Hvis du har tegnet din egen lejligheds plantegning, og du vil vurdere hvordan den står sig, så sammenlign med boliger i samme aldersgruppe i området. Mæglerne uploader typisk plantegninger til Boligsiden og EDC, og du kan hurtigt skimme gennem 10-15 stykker for at få et indtryk.

Det vigtigste er at vurdere hvor dit eget layout har en styrke eller en svaghed i forhold til normen. Det er den slags information, der hjælper dig med at sælge bedre eller renovere klogere.